Lejligheden generelt
Lejligheden er på 115 m2 fordelt på 30 m2 terrasse, stue, 2 soveværelser, køkken, badeværelse og entre. Der kan bo op til 6 personer i lejligheden. I kælderen er der privat garage til bil
Udstyr
Vi har lejet rigtig mange private lejligheder i de 15 års tid vi har rejst i Spanien. Og vi har ofte snakket om, hvorfor der aldrig er nok glas eller hvorfor håndklæderne altid ligner noget man har mest lyst til at pudse cykel med. Fra start var vi derfor meget bevidste om at den skulle være velassorteret
- Masser af glas, service og køkkengrej
- Vaskemaskine og opvaskemaskine
- Aircondition i alle rum
- Trådløst fiber internet (300 MB), TV, DVD
- Stor Weber gasgrill
- Danske dyner og hovedpuder
- Lækkert sengelinned, håndklæder og badehåndklæder til stranden
- Strandudstyr som eks. strandstole (4 stk), strandmåtter og parasoller.
Udstyr til børn
Vi har selv haft mindre børn, og lejligheden har børneudstyr, så man slipper for at medbringe hjemmefra
- Weekendseng med madras, babydyne og hovedpude med tilhørende lagen og betræk
- Tisselagner (hvis det er nødvendigt)
- Babystol (Antilop fra IKEA)
- 2 børnestole
- En taburet
- En kasse med strandlegetøj spande, skovle osv. til mindre børn - som man gerne må bruge - bare man passer godt på det
- En kasse med andet legetøj primært dyr og dinosaurer
- Tegnegrej (læg venligst voksdugen på bordene, den ligger i skabet under TV'et)
- Glas, kopper og bestik til børn